Om mig

Jeg hedder Helle Wittrock er gift med Jesper og er mor til Villads på 11 år. Hjemme hos os bor også Ronja som er en australsk terrier, med masser af mod på livet. Vi har også en ældre finsk lapphund som hedder Lica. 

Når livet giver en’ en ordentlig lussing, må man nogle gange sadle om. Det har jeg gjort og selvfølgelig skal mit liv være fyldt med hunde.

Jeg har meget erfaring med at arbejde med hunde og har kendskab til både store og små racer. 

Jeg har dedikeret hele mit voksne liv til at hjælpe lige så dedikerede hundemennesker og deres firebenede venner med at få opfyldt behovet for daglige lufteture, hvor hundene bliver stimuleret fysisk, mentalt og socialt! Min kerneydelse er hundeluftning, hvilket jeg også bruger det meste af min arbejdstid på, men i takt med, at jeg videreuddanner mig, tilbyder jeg også individuelle forløb til løsning af træningsrelaterede hverdagsproblematikker og rådgivning til hundeejere. En rådgivning der eksempelvis består i at vejlede familier der står overfor at skulle anskaffe sig en hund eller en rådgivning til hunde der har mindre adfærdsmæssige udfordringer. Jeg er først lige startet op på uddannelsen som adfærdsbehandler og tilbyder derfor endnu ikke hjælp til problemstillinger såsom eksempelvis alene hjemme problematikker eller lydangst.

Oprindeligt  er jeg uddannet pædagog og har en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi. Selvom jeg ikke pt. arbejder inden for det psykologiske og pædagogiske felt, hjælper det mig dagligt, at at jeg har denne baggrund. Man kan nemlig på mange måder sagtens sætte lighedstegn mellem menneskers og hundes behov.

Hunde skal for at trives: socialiseres, elskes og stimuleres 

Jeg glæder mig til at lære dig og din hund af kende!

Helle Wittrock

CV.

Grunduddannelse, Dansk Kennel klub, 2017-2018

Hundeadfærdsuddannelse, v/Camilla Fjeldsø 2020-2021

Foredrag; Hundens Ernæring, v/HundefoderNørden Ann Kristin Meyer,  2021

Foredrag: Smerteidentificering & førstehjælp til hund, v/dyrlæge Astrid Gerd Holtet, 2022

Instruktør i dogparkour, v/Camilla Fjeldsø, 2022

Specialist i hundeadfærd v/Camilla Fjeldsø, 2022-