Hundeluftning

Når jeg går ture med hunde, er det i i små grupper (max fire) og vi er ude 1 time af gangen. Derudover kommer der kørselstid oveni. Sammenlagt skal du forvente, at vi er afsted i længere tid end en time.  Jeg kører enten; i skoven, til en strand, eng, privat træningsplads, træningscenter eller til en sø. Indimellem er vi også på bytur.

Jeg kommer og henter din hund i bil, hvor din hund efter dit ønske kan sidde i bur eller være fastspændt med sele.

Jeg ved meget om hundesprog og kan hurtigt spotte, hvis nogle hunde ikke trives sammen. Jeg afstemmer hundegrupperne efter adfærd, alder og størrelse, så din hund får de optimale betingelser for at nyde turen og samværet med de andre.


Jeg arbejder desuden udelukkende belønningsbaseret, hvilket sikre, at det er nogle tillidsfulde hunde der vælger samarbejdet med mig, imens vi er afsted.


Der vil være massere af godbidder med på turen, og efter turen får du en sms med billeder og en kort beskrivelse af hvordan det er gået.

Ved aflevering gives der et farvel klap, en ”snack” og opfyldning af vandskålen, hvis der er behov for det.

Første step er at kontakte mig, så jeg kan møde dig og din skønne hund. Mødet foregår hjemme hos dig, hvor vi sammen snakker om dine og din hunds behov. Desuden gennemgår vi en kontrakt, hvor vi snakker om de praktiske og sikkerhedsmæssige omstændig-heder. 

Pris - Hundeluftning

 Grupper: 190 kr. - 1 time

50 % rabat på hund nr. 2

Individuel tur: 290 - 1 time


Jeg tilbyder at hente hunde i Slagelse, Korsør, Skælskør, Sorø, Store Merløse & Ringsted. Er du i tvivl om jeg dækker dit område, så er du mere end velkommen til at kontakte mig.

OBS. Af hensyn til min planlægning og tryghed i hundegrupperne lufter jeg KUN på faste aftale ugedage. Jeg tager ikke hunde ind, der ikke er omgængelig med andre hunde i grupperne. Så længe I er kunder hos mig, "binder" i Jer for minimum en´ gåtur ugentligt. Der er en måneds opsigelse. Ved kørsel på mere end 15 km fra min bopæls adresse i Vemmelev tillægges 4kr pr. km. Kilometerpengene bliver delt imellem flere hunde.